Projekter vi støtter

Nordea-fonden støtter aktiviteter, der fremmer gode liv; aktiviteter, der er sunde for sjæl eller legeme. Vi har fokus på sundhed, motion, natur og kultur. Desuden støtter vi uddannelse, forskning og innovation - særligt inden for de fire fokusområder. Vi vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Vi støtter både store og små projekter - lokalt, regionalt og nationalt. Alle projekter skal have et klart tilhørsforhold til Danmark.

Flere børn skal dyrke friluftslivet

Det Danske Spejderkorps vil med projektet Friluftsekspressen inspirere flere børn og unge til at dyrke friluftslivet bl.a. med adventurerace, klatring, terrænløb og geocaching.

Se flere projekter om:

Natur

Foto: Mads Danquah

Foto: Martin Paldan

Fakta

Det Danske Spejderkorps har godt 26.000 medlemmer, heraf 21.000 under 30 år, fordelt på 445 lokale grupper.

Korpset vil gerne være et attraktivt fritidstilbud til børn og unge, som har mod på udfordringer og lyst til at være en del af et foreningsfællesskab.

Rum for nysgerrighed og udfoldelse

Projektet giver også spejdergrupper i hele landet lejlighed til at blive endnu bedre til at invitere børn og unge på oplevelser i naturen. Børn og unge, som måske ikke er vant til at være meget i det fri og opleve, hvordan naturen skaber rum for nysgerrighed og udfoldelse af fysik, fantasi og psyke.

"Formålet med projektet er at skabe en naturlig platform for børn og unges friluftsliv. Støtten fra Nordea-fonden giver os mulighed for at invitere flere børn og unge ud i naturen og blive udfordret til udvikling. Spejderne er eksperter i friluftsliv, og med børnene skaber vi sammen oplevelser, der udvikler børnenes mange talenter." udtaler Mads Kolte-Olsen, generalsekretær i Det Danske Spejderkorps, som har 21.000 medlemmer under 30 år.

Samarbejde mellem spejdere og andre friluftsorganisationer

Det Danske Spejderkorps vil invitere spejdere såvel som ikke-spejdere samt andre friluftsorganisationer med på oplevelser i naturen.

Som en del af universet skabes en webplatform, hvor friluftsinteresserede kan mødes og få mulighed for at indgå i samarbejde med mange forskellige organisationer på lokalt såvel som nationalt plan. Samtidig gennemføres en landsdækkende uddannelsesindsats internt i korpset, så medlemmerne er klædt på til at løse denne omfattende, udadvendte opgave.

"Det handler om at give børn og unge de bedste muligheder for udfordrende og sjove oplevelser i naturen, og her vil Det Danske Spejderkorps med sin erfaring og sit netværk kunne gøre en stor forskel gennem dette projekt." siger Ulla Björnsson, sekretariatschef i Nordea-fonden.

Søg støtte til dit projekt

  • Fakta

  • Projektnavn: Friluftsekspressen
  • Projektejer: Det Danske Spejderkorps
  • Tid: 2011-2013
  • Støttet med:1.931.160 kr.
  • Samlet budget: 3.567.960 kr.
  • Website: www.spejder.dk
  • Kontakt

  • Frans Richard Bach

    Projektchef, Nordea-fonden
  • Natur og lokale projekter
  • T: 3333 2717
    E: frb@nordeafonden.dk

Udvalgte projekter