Nordea-fonden har et almennyttigt og velgørende formål.
Fonden støtter aktiviteter, der fremmer gode liv inden for områderne sundhed og motion, natur og kultur. Vi vægter aktiviteter af høj kvalitet, som aktivit involverer mange mennesker - og som er med til at give "en sund sjæl i et sundt legeme".
Med vores uddelinger ønsker vi at bidrage til:
• At skabe markante resultater af høj kvalitet • At skabe størst mulig værdi for støttemodtagerne og det danske samfund • At gøre en forskel for flest mulige mennesker i den danske befolkning • At være samfundsopbyggende
Det er et mål, at alle egne i Danmark får gavn af fondens uddelinger og projekter.
hvad forstår vi med gode liv?
I Nordea-fonden forstår vi gode liv som menneskelige aktiviteter, der drives af optimisme, engagement og livslyst.
Gode liv tager afsæt i, hvad der er oplysende, udviklende og meningsfuldt for den enkelte. Gode liv er at være i balance med sig selv og sin omverden - fysisk, psykisk og socialt. Det gode liv kan ikke sættes på formel og vil være forskelligt fra person til person.
Det gode liv blev i Antikken blandt andet forbundet med fysisk sundhed, oplysning af sindet og sjælelig velvære; "Sit mens sana in corpore sano" - eller "en sund sjæl i et sundt legeme". Udtrykket stammer fra den romerske forfatter Juvenal, som i det andet århundrede f.Kr. i et af sine satiriske digte kom med et forslag til, hvad et menneske skal ønske sig i livet.
Om Nordea-fonden
I videoen præsenteres Nordea-fonden gennem en række af de projekter, fonden har støttet; Tietgenkollegiet, Arken, Project Zero m.fl.
Projekter
Læs mere om hvilke projekter, vi har valgt at støtte her.